Jeg har selv prøvet at ligge i havnen i Kerteminde og opdage, at bilgen var halvt fyldt med havvand. Det tog fem minutter at finde årsagen: en pakning på en søventil, der havde siddet der i tolv år og aldrig var skiftet. Intet dramatisk brud – bare slid og tid.
En søventil er en skroggennemføring med ventil. Den sidder under vandlinjen og lader vand ind til køling, toilettet eller motorinstallationen. Der kan sagtens sidde tre, fire eller fem af dem på en typisk motorbåd. Og de fleste bådejere kigger på dem hvert forår – uden rigtig at vide, hvad de kigger efter.
Bronze eller komposit – hvad er egentlig forskellen?
Materialevalget er det første spørgsmål. Og det er faktisk det vigtigste.
Bronze er standarden. Den har været brugt på både i årtier, den er stærk, og den holder i meget lang tid. Problemet er galvanisk korrosion. Kombinerer du bronze med aluminium i skroget – eller et nærliggende stykke aluminium – kan elektrolyse æde materialet op indefra over tid. Det er ikke noget, du ser udefra, før det er for sent.
Komposit (Trudesign er det mest kendte mærke herhjemme) er glasfiberforstærket plast. Den reagerer ikke galvanisk overhovedet, den ruster ikke, og den er faktisk lettere at arbejde med. Til en glasfiberbåd er komposit ret god – og mange skibsbyggere anbefaler det i dag som standard.
Der er én ting at holde tungen lige i munden: godkendelse. Tjek at den ventil, du vælger, er godkendt til dit skrogs tykkelse og til den belastning, den udsættes for. Søventiler skal typisk opfylde ISO 9093-standarderne – tjek reglerne og fabrikantens anvisninger.
Hvornår skal en søventil skiftes?
Reglen i Danmark er hvert femte år eller ved synlig slid – men det er en tommelfingerregel, ikke lov. Tjek reglerne for din båds klassifikation og forsikringskrav, hvis du er i tvivl.
Det, du kigger efter ved klargøringen om foråret:
- Ventilhåndtaget skal kunne drejes med normal håndkraft. Sidder det fast, er det et problem – ikke “det løsner sig nok med brug”.
- Bronzeventiler med grønne eller hvide belægninger indefra (afzinkning) skal ud. Det er ikke bare kalk.
- Pakninger og O-ringe skal udskiftes, selv om de ser fine ud. De er billige nok.
- Tjek træindsatsen eller tætningskeglen for revner med en lommelygte.
Ærlig talt er det de fleste bådejere ikke gør. De drejer ventilen en gang, konstaterer at den bevæger sig, og lukker igen. Det er lidt for optimistisk.
Sådan skifter du en søventil selv
Det er ikke raketvidenskab, men det skal gøres tørt. Du kan ikke skifte en søventil med båden i vandet, medmindre du har en rigtig god plan og er forberedt på at arbejde hurtigt med en prop klar.
Den normale fremgangsmåde er at gøre det ved optagning om efteråret eller under klargøring, inden båden sættes i vandet igen.
Hvad du skal bruge:
- Ny søventil og eventuelt ny kuglehane i samme gevindstørrelse
- Fugemasse (polysulfid eller marineepoxy, afhænger af materialet)
- Skruenøgle, monteringsnøgle og en god lommelygte
- En prop som sikkerhedsforanstaltning, klæbet fast i nærheden
Fremgangsmåden er: luk den eksisterende ventil, løsn slangen, skru ventilen ud fra indersiden, rens hullet, påfør fugemasse på den nye ventil, skru til og spænd ordentligt. Lad fugemassen hærde, inden båden sættes i vandet.
Sidder den i et dårligt tilgængeligt hjørne i bilgen – og det gør de som regel – er det en god idé at gøre det i dagslyse timer. Bilger og pander går dårligt sammen.
Hos Anyparts finder du søventiler fra de etablerede mærker i både bronze og komposit, skroggennemføringer og kuglehaner i de mest brugte gevindstørrelser – de sender hurtigt og har et fornuftigt udvalg til det, du faktisk møder på en brugt dansk motorbåd.
Videogennemgang – er det nødvendigt?
Jo, faktisk. At læse en beskrivelse af, hvordan en søventil sidder, er én ting. Men at se det gjort under en rigtig bilge er noget andet. Der er et par videoer på YouTube fra Beneteau og Marine How To, der viser proceduren på glasfiberskrog – søg efter “seacock replacement fiberglass” for at finde dem. På dansk er udvalget spinkelt, men teknikken er den samme.
Vedligeholdelse – det du kan gøre hvert år
Mindst én gang om sæsonen – og det vil sige forårsklargøringen er det oplagte tidspunkt:
Drej alle søventiler frem og tilbage tre til fire gange. Det holder pakningerne elastiske og fortæller dig, om noget sidder fast. Smør derefter med ventilfedt eller vaselin – ikke WD-40, det fordamper og efterlader ingenting.
Er der kuglehaner på, skal de drejes fra åben til lukket og tilbage igen. En kuglehane, der ikke har rørt sig i to sæsoner, kan sætte sig fast på det tidspunkt, man mindst ønsker det.
Skriv datoen for sidst, du drejede dem, i din servicelog. Lyder banalt, men i en situation i havnen, hvor bilgen stiger, er “hvornår skiftede jeg den der?” ikke et spørgsmål, du vil bruge tid på.
Hvilken søventil passer til din båd?
Søventiler er den slags ting, man aldrig tænker på, før man burde have tænkt på dem for tre sæsoner siden. Er din båd på vej i vandet, er det et kvarters arbejde at tjekke dem nu – og den investering er der ikke mange ting på båden, der slår.
Til den generelle forårsklargøring finder du resten af tjeklisten i vores guide til klargøring om foråret. Overvejer du at købe en brugt båd og er usikker på, hvad du kigger efter under vandlinjen, er guiden til køb af brugt båd et godt sted at starte. Flere guides om motor og skrog samler vi i oversigten for motor og skrog.
Vi kan tjene provision på links. Det påvirker ikke vores vurdering.