Første gang jeg sejlede ind i Roskilde Havn i tæt tåge, havde jeg et papirkort og en tommelfingeregel om, at molen lå nord for indsejlingen. Det holdt, men det var ikke en oplevelse, jeg gentager frivilligt.
En kortplotter løser det problem. Den viser din GPS-position direkte på kortet, opdaterer i realtid og husker din rute, mens du holder øje med vejret. Det er ikke raketvidenskab – men der er forskel på apparaterne, og det er ikke uvæsentligt, hvilken man køber til sin type sejlads.
Hvad gør en kortplotter egentlig?
En kortplotter kombinerer en GPS-modtager med et digitalt søkort. Du ser din båd som et punkt på kortet, kan sætte waypoints, planlægge ruter og følge dybdekurver. De fleste moderne enheder kan også vise AIS-trafik, vejrdata og kobles til autopilot og ekkolod.
Forskellen fra et almindeligt GPS-håndapparat er skærmstørrelsen og kortdetaljerne. Et håndapparat viser position; en kortplotter viser position i en kontekst, der er brugbar til navigation.
Jo, du kan sejle uden. Mange gør det i årtier. Men på dansk farvand med mange lavvandede områder, tæt trafik i Øresund og skiftende sigtbarhed er det et fornuftigt stykke udstyr.
Stående eller bærbar – hvad passer til din båd?
Det første spørgsmål er montering, ikke mærke.
Fastmonteret plotter sidder permanent ved rorpinden eller i kartoffelkassen. Den er tilsluttet bådens strøm, ofte integreret med instrumenter, ekkolod og autopilot via NMEA 2000-netværk. Korrekt monteret er den vandtæt og sidder, hvor du har brug for den. Prisen starter omkring 3.000–4.000 kr for en 5-tommer og stiger hurtigt med skærmstørrelse og funktioner.
Bærbar plotter kan flyttes og tages med hjem. Praktisk på en jolle eller en båd, der deles med andre. Batterilevetiden er dog en begrænsning – mange holder ikke en hel dags sejlads på en ladning. Til kortere ture er de fine nok.
Har du en fast bådeplads og sejler regelmæssigt, er en fastmonteret enhed næsten altid det bedre valg over tid.
Skærmstørrelse: 5, 7 eller 12 tommer?
Fidusen er, at en stor skærm ikke nødvendigvis giver bedre navigation – den giver en skærm, du kan se i sollys uden at krumme nakken. Det er ikke det samme.
Til en daycruiser i danske indre farvande er 7 tommer det fornuftige udgangspunkt. Stort nok til at se klart på vej ind mod Hundested; lille nok til at montere ordentligt i et kompakt cockpit.
Garmin, Raymarine, Simrad eller Lowrance?
Ærlig talt er de fire mærker jævnbyrdige på de basale funktioner. Alle fire laver enheder, der navigerer præcist og holder vandtætheden. Forskellen sidder i kortpakker, software og – hvis du allerede har elektronik om bord – netværkskompatibilitet.
Garmin bruger Navionics-kort, som er velkendte i Danmark og dækker hele Kattegat og de indre danske farvande med god detaljering. Touchscreens er generelt responsive, og softwaren opdateres løbende. Et bredt udvalg fra 5 til 16 tommer.
Raymarine er populært på sejlbåde og kabinebåde. Bruger Lighthouse-software med Navionics-kort. Enkle at integrere i eksisterende Seatalk-netværk. Priserne er sammenlignelige med Garmin.
Simrad er Kongsberg-koncernens mærke og sidder tungt i det professionelle segment, men deres GO-serie er rettet mod fritidssejlere. Bruger C-MAP-kort, som også dækker danske farvande. Netværket hedder NMEA 2000 og er den åbne standard – kompatibelt med de fleste instrumenter uanset mærke.
Lowrance er søster til Simrad under samme ejer og bruger ligeledes C-MAP. Lidt lavere prispunkt på basismodellerne. Populær blandt lystfiskere på grund af ekkolodsintegrationen.
Har du allerede instrumenter af et bestemt mærke om bord, så hold dig til det. Netværksintegrationen er besværet ikke værd på tværs af mærker, medmindre du skifter det hele.
Kortpakker: Navionics eller C-MAP?
Begge kortpakker dækker dansk farvand tilfredsstillende. Forskellene er fine, men ikke uden betydning.
Begge koster et abonnement for løbende opdateringer. Spar ikke på det: det er et af de steder, det faktisk giver mening. En kortpakke fra 2019 viser ikke de opmudringer og nye havneanlæg, der er kommet siden.
Tilslutning: hvad kan din plotter kobles til?
En kortplotter i dag er sjældent et isoleret instrument. De fleste kan kobles til:
- Ekkolod/fishfinder via intern antenne eller eksternt giverhoved
- Autopilot via NMEA 2000 eller NMEA 0183 (sidstnævnte er den ældre standard, men stadig udbredt)
- AIS-modtager for at se andre skibe på kortet
- VHF-radio med DSC for automatisk position ved nødkald
- Vindmåler og logge på sejlbåde med fuldt instrumentnet
Jo mere integreret, jo mere koster det – og jo mere går der galt, hvis noget fejler. Til en daycruiser til dagture er en simpel enhed med GPS og kort som regel tilstrækkeligt.
Hvilken kortplotter passer til min sejlads?
Hvad med din telefon?
Mange bruger Navionics Boating-appen på en telefon eller tablet. Det virker, og kortene er de samme som på en fastmonteret plotter. Begrænsningerne er vandfasthed, sollæsbarhed og batterilevetid.
I en kabine eller til lejlighedssejlads er det fint. Til en hel dag i Øresund med sol og bølgesprøjt er en telefon ikke den løsning, jeg ville stole på. Jeg har selv prøvet at miste skærmbilledet midt i indsejlingen til Hundested, fordi vandstriber kortsluttede touchscreenen.
En dedikeret plotter er bygget til miljøet. En telefon er bygget til noget andet.
Hvad koster det i drift?
Selve enheden er en engangsinvestering. Kortpakkerne er løbende:
- Navionics+: ca. 650–800 kr om året for Skandinavien
- C-MAP DISCOVER: ca. 600–750 kr om året for tilsvarende dækning
Det er ikke det, der slår budgettet. Montering og evt. kabeltrækning til NMEA 2000-netværk er det, de fleste undervurderer. På en båd, du ikke har stukket hul i selv, bør en marin elektronikforhandler stå for det.
Vil du koble kortplotteren til et fishfinder-giverhoved på jollen, har vi en gennemgang af Deeper fishfinder til jolle og kajak, som dækker, hvad der virker i lavt vand. Sætter du klargøring af elektroniksystemet ind i en bredere forberedelse til sæsonen, er forårsklargøring af din båd det logiske næste skridt.
Se alle vores guides om elektronik i oversigten for elektronik.