Jeg har selv prøvet at ligge drivende med en drænet motor i Kattegat, ingen VHF, og en telefon med halv strøm. Det er ikke en sjov oplevelse. Redningsfolk fandt os, fordi en anden båd passerede tæt nok til at se os.
Det dur ikke som plan.
En EPIRB eller PLB sender et nødsignal til et satellitsystem, der sender det videre til Søfartsstyrelsen og den nærmeste redningscentral med dit præcise GPS-punkt. Søgeradius går fra hundredvis af kvadratkilometer til én cirkel på hundrede meter. Det er forskellen på en eftersøgning og en redning.
Hvad er et nødradiofyr – og hvad gør det præcist?
Et nødradiofyr er en sender, der aktiveres i nødsituationer og udsender et 406 MHz-signal via Cospas-Sarsat-satellitten. Systemet er globalt og bliver overvåget døgnet rundt. Signalet indeholder et unikt id-nummer, som er kædet til dit fartøj og dine kontaktoplysninger via registreringsregistret.
Satellitterne bekræfter positionen med en nøjagtighed på normalt under 100 meter, hvis fyret har intern GPS – hvilket alle moderne enheder har. Uden GPS kan søgeradius gå op til 5 km.
Fidusen er, at systemet ikke kræver, at du gør noget andet end at aktivere det. Ingen kanal at vælge, ingen kodestykke at taste, ingen signalstyrke at bekymre sig om. Det er bygget til at virke, når du er under pres.
EPIRB eller PLB – hvad er forskellen?
Det er det spørgsmål, de fleste stiller til sidst. Her er det kort:
Den vigtigste forskel er ikke størrelse eller pris – det er hvem der reddes.
En EPIRB sender fartøjets position. Falder du overbord, og båden driver væk, sender EPIRB’en stadig fra båden. En PLB bærer du på dig. Den sender fra det sted, du er. Sejler du alene, eller er mand-over-bord-scenarier det, du bekymrer dig om, er PLB’en svaret.
Sejler du med besætning på åbent hav, er EPIRB’en det primære. Mange offshore-sejlere har begge.
Hvornår har du brug for et nødradiofyr?
Det korte svar: når du er langt nok fra land til, at en VHF ikke er nok, og hjælp ikke er indenfor synsvidde.
Det er ikke raketvidenskab. Sejler du fra Skagen ud i Skagerrak, er et nødradiofyr standard sikkerhedsudstyr. Sejler du til og fra Dragør Marina i Øresund med 15 minutters afstand til Københavns Havn, er det et valg.
Lovkrav afhænger af farvand og kategori for din sejlads. For dansk lystsejlads i kategori C og D (kystfart og indsejling) er det ikke lovpligtigt – men for kategori A og B (offshore og havgående sejlads) anbefaler Søfartsstyrelsen det stærkt, og mange forsikringsselskaber kræver det. Tjek reglerne og din forsikringspolice, inden du konkluderer noget.
En tommelfingerregel: er afstanden til nærmeste havn mere end én times sejlads i nogenlunde vejr, og er du ikke med et større fartøj med fuld nødudrustning, er et nødradiofyr ikke spild af penge.
Registrering – det trin, folk springer over
Et nødradiofyr er ubrugeligt, hvis det ikke er registreret.
Cospas-Sarsat-systemet identificerer fyret via et 15-cifret hex-id, der er koblet til din registrering. Redningscentralen ser dit navn, din bådtype, en nødkontakt og dit hjemsted – og kan bruge det til at afgøre, om signalet er en fejlaktivering eller en reel nødsituation.
Et uregistreret fyr udløser en eftersøgning, der ikke stopper, før nogen bekræfter, at der ikke er nogen i nød. Det er spild af redningsressourcer og potentielt en bøde.
I Danmark registrerer du dit nødradiofyr hos Søfartsstyrelsen via deres online-portal. Det er gratis og tager ti minutter. Husk at opdatere registreringen, hvis du skifter båd, kontaktperson eller adresse.
Batteriet – det glemte vedligeholdspoint
Batteriet i et nødradiofyr har en udløbsdato.
De fleste producenter specificerer en batterilevetid på fem til seks år fra produktionsdato, uanset brug. Det er ikke en anbefaling – det er det punkt, efter hvilket enheden ikke er godkendt til nødbrug. Du kan se udløbsdatoen direkte på fyret.
Hvad der sker, hvis du overser det: nødradiofyret virker muligvis stadig – eller det gør det ikke. Du ved det ikke, og du finder ikke ud af det i tide.
Batterierne udskiftes normalt af producenten eller en autoriseret forhandler, ikke selv. Det koster 600–1.500 kr afhængigt af model. Sæt en reminder et halvt år inden udløb.
Hvad du tjekker hvert år ved klargøring:
- Udløbsdato på batteriet
- At antennen er uskadet og fri
- At bracket og udløsningsmekanisme sidder fast og bevæger sig frit
- At registreringen stadig er aktuel
- At en manuel testaktivering (ingen sendeeffekt, kun intern selvtest) virker
Sidstnævnte er ikke det samme som at aktivere det. Der er en testknap på enheden. Brug den. Send aldrig et aktivt nødsignal som test – det er strafbart.
Hvilke modeller er ret gode til dansk sejlads?
Vi holder os til mærker, der er godkendte og tilgængelige herhjemme.
ACR og McMurdo er standardnavnene hos offshore-sejlere – anerkendte, med god support og reservedele i Skandinavien. Ocean Signal laver både EPIRB og PLB og har en kompakt PLB-model, der sidder godt i redningsvesten.
Ærlig talt: undgå ukendte mærker med lavpris-løfter, medmindre du kan verificere, at enheden er COSPAS-SARSAT Type Approved og IMO-godkendt. Den godkendelse er ikke en formalitet – det er det, der sikrer, at satellitten faktisk registrerer signalet.
Hos Havhøkeren finder du et udvalg af godkendt sikkerhedsudstyr fra ACR, Ocean Signal og McMurdo. De sender hurtigt og har folk, der kan svare på spørgsmål om din konkrete sejlads og krav.
EPIRB eller PLB – hvad passer til din sejlads?
Nødradiofyret er ikke det udstyr, du forhåbentlig nogensinde bruger. Men det er det eneste stykke udstyr, der virker, når alt andet er gået galt – VHF er væk, telefonen er i vandet, og ingen kan se dig.
Mere om sikkerhedsudstyr til bord finder du i vores test af redningsveste for 2026 og i det samlede bådudstyr-overblik. Flere sikkerhedsguider samler vi i kategorioversigten for sikkerhed.
Vi kan tjene provision på links. Det påvirker ikke vores vurdering.