Jeg har selv prøvet at ankre op i Vejle Fjord med en kæde, der var seks meter for kort. Bunden var tre en halv meter dyb, og jeg havde lagt to en halv meter kæde ud. Ankeret gik ned. Og gik op igen. To gange, inden vi fandt et andet sted.
Ikke fordi kæden var af dårlig kvalitet. Fordi jeg aldrig havde regnet på det.
Det er faktisk ikke raketvidenskab, men de fleste bådejere køber kæde på fornemmelse – samme størrelse som den gamle, eller hvad der lå på hylderne hos skibshandleren. Her er hvad du rent faktisk skal vide.
Kædetykkelse: hvad er sammenhængen med bådvægt?
Tykkelsen handler ikke om, hvad der ser solidt ud. Den handler om brudstyrke og den samlede vægt, kæden lægger ud på bunden, som holder ankeret i position.
En 6 mm galvaniseret kæde er ret god til en lille jolle eller RIB op til en ton. En 3–4 tons daycruiser i Øresund kræver 8 mm. Til en kabinebåd over fem ton er 10 mm standarden – 8 mm er for lidt, selvom det lyder som en lille forskel.
Kæden virker ikke bare ved at holde ankeret fast. Den hænger i en bue fra båden ned til bunden og giver en horisontal trækkraft i stedet for en lodret. Jo tungere kæde, jo bedre vinkel, jo bedre holder ankeret. Det er fidusen.
Brudstyrker er vejledende for DIN 766 galvaniseret kortleddet kæde. Tjek altid producentens datablad.
Hvor lang skal kæden være?
Tommelfingerreglen er 3–5 gange havdybden. Ikke ankerlinen i alt, men kædelængden alene, hvis du kører rent kæde.
I dansk indre farvand ankrer du typisk i 2–5 meters dybde. Det giver en kæde på 6–25 meter ved tre gange dybden. Men tre gange er minimum ved stille vejr og god bund. Fem gange er det, du vil have, når det begynder at blæse op – og det gør det i Bælthavet og Kattegat, uden at du altid har set det komme.
Ærlig talt: de fleste bådejere har for kort kæde, fordi ankervinsch og ankerbrønd har en grænse, og de er ikke kommet til at måle efter. Læg dig 30 procent ovenpå det tal, du troede var nok.
Kæden sætter også grænser for ankeret. Et fortøjningsanker kræver mere kæde end et CQR eller Bruce, fordi det sidder dårligere ved stejl vinkel.
Galvaniseret eller rustfrit stål?
Galvaniseret er det rigtige svar til den store majoritet af bådejere. Det er billigere, tungt – og vægten er som sagt en del af pointen – og holdbart i mange sæsoner, hvis du skyller det af med ferskvand ved sæsonafslutningen.
Rustfrit stål er lettere og pænere. Det bruges af dem, der vil vise ankersystemet frem, eller dem, der ankrer i salt vand i troperne i årevis. I dansk farvand er det lidt overdrevet.
Hos Anyparts finder du galvaniseret ankerkæde i alle tre størrelser med korrekt DIN-mål og den rigtige sjækel til ankeret. De har normalt varen på lager, så det er ikke noget, du venter to uger på, hvis du står og skal klargøre til sæson.
Hvad med ankeret selv?
Kæden er halvdelen af systemet. Den anden halvdel er, at ankeret faktisk bider i bunden.
Dansk indre farvand er for det meste sand, mudder eller blødt ler. Et pløjeanker – CQR, Delta, Bruce – klarer det fint. Bund med sten og tang er sværere; her er et Rocna-type anker bedre, men dyrt.
Hvis ankeret ikke bider, hjælper mere kæde ikke. Omvendt giver en god kæde med forkert anker heller ikke sikkerhed. De to dele hænger sammen.
Beregn din ankerkæde
Tallene i beregneren er retningsgivende. En 8 mm kæde til en 3,5 tons daycruiser er det, de fleste ville vælge – og det fungerer i langt de fleste situationer i dansk farvand. Men ankresystemet er det, der holder dig på plads, når det regner fra siden og nabobåden er tredive meter væk. Her er det ikke stedet at spare de ekstra to hundrede kroner på kæden.
Skal du have styr på klargøringen samlet, har vi en guide til forårsklargøring af båd med hele tjeklisten, anker og fortøjning inkluderet. Køber du båd for første gang og er usikker på, hvad der hører til, gå til køb af brugt båd – der er ankersystem et af de punkter, vi gennemgår konkret.
Se det resterende udvalg af ankerkæde og tilbehør på kategorisiden for motor og skrog.
Vi kan tjene provision på links. Det påvirker ikke vores vurdering.