En kammerat sejlede sin Beneteau Antares fra Rungsted til Anholt. Otte timer. Halvdelen af turen stod han og holdt kursen for hånden, fordi autopiloten gav op i de to meters bølger ud for Kattegat. Han endte med at bede sin kone om at tage over, mens han satte sig ned og svor.
Det problem var ikke prisen på autopiloten. Det var at han havde købt den forkerte type til sin båd.
Her er hvad der faktisk afgør det.
Hvad laver en autopilot?
En autopilot holder kursen automatisk ved at styre roret eller rorpinden. Den læser kompasset, GPS-kursen eller begge dele og korrigerer løbende for vind og strøm. Du er stadig ansvarlig for udkig og trafikken – en autopilot er ikke en fraværstilladelse fra cockpittet.
Til gengæld er det et stykke udstyr, der sparer armene og koncentrationen på lange ture. Det er ikke raketvidenskab – men man skal vide, hvad man installerer.
Tre typer autopilot – og hvilken der passer til hvad
Her er forskellen på de tre typer, du støder på:
Rorpindsautopiloten er det nemmeste valg at starte med – den klemmer fast på rorpinden og er til at installere selv på en weekend. Hydraulikken er mere robust og klarer tungere styring, men den kræver, at en bådelektriker er involveret. Kædeautopiloten sidder midt imellem: effektiv på traditionelle sejlbåde med kædestyring, men irrelevant, hvis du har hydraulik i forvejen.
Hvad afgør, hvilken du skal have?
Det er roret, der bestemmer – ikke bådens længde alene.
Har du rorpind, er valget ligetil. Har du rat, så er det styringstypen, der afgør: hydraulisk styring peger mod en hydraulisk autopilot; kædestyring åbner for kædeautopiloten. Det lyder simpelt, men det er her, folk roder sig ind i det forkerte køb.
Et par andre ting tæller:
- Deplacement: en tung båd kræver mere kraft fra autopiloten. Producenter opgiver typisk en vejledende deplacement-grænse; tag den alvorligt.
- Sejladsforhold: sejler du primært i Limfjorden eller indre fjorde, kan en enklere model klare det. Er Kattegat en del af din hverdag, skal du have noget, der kan klare to meters bølger uden at give op.
- Integration: vil du have autopiloten til at tale med kortplotteren og følge en rute automatisk, skal begge enheder understøtte den samme protokol – typisk NMEA 2000.
De mærker du støder på
Tre producenter dominerer markedet i Danmark:
Raymarine sælger det bredeste sortiment herhjemme og er det mærke, mange havneelektrikere kender bedst. Evolution-serien bruger et fluxgate-kompas og adaptiv styring, der justerer sig til bådens bevægelsesmønster over tid. Ret god på sejlbåde i mellemklassen.
Garmin integrerer tæt med deres Chartplotter-serie (GPSMAP) og er et naturligt valg, hvis du allerede har Garmin-kortplotter om bord. Autopiloten styrer kursen direkte fra chartplotterens ruteplanlægning – det er praktisk på ture fra Anholt til Bornholm, hvor du ikke vil sidde og taste koordinater manuelt ind undervejs.
Simrad bruges meget på større motorbåde og trawlere. Styrken er robusthed og integration med Simrads bredere motorsystem – motor, kortplotter og autopilot kan dele data via NMEA 2000. På en krydstogtsmotorbåd over 10 meter er Simrad et fornuftigt udgangspunkt.
Ingen af de tre er forkerte. Fidusen er at vælge det mærke, der passer til resten af elektroniksystemet om bord, ikke det mærke, der er billigst isoleret set.
Installation – hvad du selv kan, og hvad du ikke bør
En rorpindsautopilot kan de fleste selv sætte op. Det er en strømforbindelse, og hvis du er i tvivl om, hvad bådens batteri kan trække, så læs bådens batteri først. Derudover er der en kompasforbindelse og en mekanisk montering på rorpinden. Brug guiden fra producenten og sæt 3–4 timer af til kalibreringen bagefter. Kompaskalibreringen er ikke valgfri – det er her, autopiloten lærer at stole på sit eget kompas frem for at svaje fra side til side.
Hydrauliske anlæg og kædeautopiloten bør gå gennem en marinelektriker. Ikke fordi det er kompliceret i princippet, men fordi fejl i installationen giver en autopilot, der enten ikke reagerer eller reagerer for hårdt. En hydraulikcylinder, der er monteret forkert, kan ødelægge styringen. Det er ikke et sted at spare en håndværkertime.
Uanset type: sørg for at koblingen til NMEA 2000-netværket er korrekt termineret. En manglende afslutningsmodstand i bussens ender kan give fejl, der ligner en defekt sensor.
Hvilken autopilot passer til dig?
Hvad styrer du med – og hvad er din båd?
Hvad koster det – og hvornår er det pengene værd?
Ærlig talt: en rorpindsautopilot til 3.000–5.000 kr er i orden til den sejlbåd, der bruger Limfjorden og ikke kræver mere. En hydraulisk installation til 15.000–25.000 kr giver mening, hvis du sejler alene og skal dække Bælthavet og opefter.
Prisen er ikke problemet. Problemet er at købe den billigste hydrauliske model til en 12 meter båd, fordi du ikke ville betale for den korrekte. Den vil fejle. Og den fejler gerne, når du er alene og har brug for den.
Se gerne på kortplotterguiden, inden du beslutter dig, hvis du overvejer fuld NMEA 2000-integration: kortplotter til båd. Og sejler du i dansk farvand med krav om AIS-kald, er det værd at læse AIS-transponder guiden med det samme, så du ved, hvad der allerede er på dit netværk.
Resten af guiderne til elektronik om bord samler vi i oversigten for elektronik.