Databasen hos en tysk båddeler kan se overbevisende ud. Priser, der er 20–30 procent under det danske marked, modeller, der er næsten umulige at finde herhjemme, og sælgere, der svarer hurtigt på mail. Ærlig talt er det ikke altid en dårlig idé. Men det er heller ikke så simpelt, som det ser ud på skærmen.
Import af en båd fra Tyskland eller Sverige er papirarbejde. Hvis du ikke er forberedt, er det dyrt papirarbejde. Her er hvad der faktisk venter dig – og hvornår det giver mening at se sydpå.
Hvornår er det egentlig en god ide at købe i udlandet?
Ikke altid. Det er udgangspunktet.
Det giver mening, hvis båden er svær at finde i Danmark – et bestemt mærke, en bestemt størrelse, en rigt udstyret kabinebåd i et prisleje, der ikke eksisterer på Dba. Eller hvis prisen efter alle tillæg stadig er lavere end det danske alternativ.
Det giver sjældent mening for en standarddaycruiser, der sælges på det danske marked hvert forår. Der er du bedre stillet med en sælger, du kan se i øjnene, og en båd, du kan prøvesejle i Isefjord.
Køber du i Sverige, er logistikken enkel. Køber du i Tyskland, er det et større projekt. Det gennemgår vi separat nedenfor.
Moms og told – hvad skal du betale, og hvornår?
Det afhænger af, hvorfra båden kommer og dens historik. Her er de tre scenarier, du møder:
Køb i Sverige (privat): Sverige er EU-land, og båden er som regel allerede momsberigtiget. Ingen told, ingen ekstra moms ved import til Danmark. Du betaler den svenske salgspris og er færdig. Undtagelsen er, hvis sælger er momsregistreret erhvervsdrivende og sælger momsfrit – så kan du komme til at skylde dansk moms.
Køb i Tyskland (privat, momsberigtiget): Samme logik som Sverige. EU-vare, momsberigtiget i forvejen. Ingen yderligere moms ved hjemtagning til Danmark, ingen told.
Køb i UK eller uden for EU: Her skal du betale 25 procent moms af bådens toldværdi plus eventuel told. På en båd til 300.000 kr er det 75.000 kr ekstra. Det ændrer regnestykket grundlæggende.
Fidusen er, at “momsberigtiget” faktisk skal dokumenteres. Sæt dig ikke til at stole på sælgerens mundtlige forsikring. Du vil have fakturaen, der viser at moms er betalt – enten ved det oprindelige køb eller ved en tidligere import til EU. SKAT kan bede om den, og det er din opgave at have den.
Registrering i Danmark
De fleste fritidsbåde skal slet ikke registreres i Skibsregisteret. Søfartsstyrelsen skelner efter størrelse målt i bruttoton, ikke i meter eller hk:
- Fritidsfartøjer på 20 bruttoton og derover skal registreres i Skibsregisteret
- Fritidsfartøjer mellem 5 og 20 bruttoton kan registreres frivilligt, men det er ikke et krav
- Fritidsfartøjer under 5 bruttoton kan slet ikke optages i registeret (siden 1. marts 2018)
For langt de fleste kabinebåde og daycruisere – som ligger godt under 20 bruttoton – er der altså ingen pligt til registrering. Det forenkler import betydeligt: du skal ikke nødvendigvis gennem registreringsmøllen for at få båden lovligt hjem.
Var båden registreret i udlandet, skal den slettes der, uanset om du registrerer den i Danmark. Sælgeren skal levere et sletningsdokument – eller du skal selv indhente det fra det pågældende lands myndighed.
Vælger du frivillig registrering (eller skal du, fordi båden er ≥ 20 bruttoton), bruger du Skibsregisteret.dk. Du skal bruge: dokumentation for ejerskab (faktura eller skøde), sletningsdokument fra det tidligere register, og tekniske oplysninger om fartøjet. Tjek den konkrete grænse på soefartsstyrelsen.dk, inden du regner med en bestemt procedure.
Syn – hvornår og hvad koster det?
En importeret båd kræver ikke automatisk syn, men der er situationer, hvor du alligevel ender med at have brug for det: forsikringsselskabet ønsker en tilstandsrapport, eller du er usikker på, hvad du egentlig har købt.
Et godkendt syn koster typisk 2.000–5.000 kr afhængigt af bådstørrelse og synsmand. Til en båd, du ikke kender historikken på, og som du ikke har kunnet prøvesejle under optimale forhold, er det sjældent en slet investering.
Søfartsstyrelsen fører en liste over godkendte besigtigelsesmænd. Det er ikke raketvidenskab at booke et syn, men gør det inden du skriver under.
Papirerne du skal have styr på
Køber du i udlandet, samler du typisk disse dokumenter:
- Salgsfaktura eller skøde (navn, adresse, beskrivelse af båden, pris, dato, underskrifter)
- Dokumentation for betalt moms – enten købers faktura eller sælgers erklæring med EU-momsregistreringsnummer
- Sletningsdokument fra det udenlandske skibsregister (hvis båden var registreret)
- CE-overensstemmelseserklæring (gælder både markedsført fra 16. juni 1998 i EU)
- Manualerne og eventuelle servicejournaler
Mangler ét af de første tre punkter, kan du risikere problemer ved registrering eller ved en SKAT-kontrol. Sæt dem på listen som betingelse for handel, ikke som noget du ordner bagefter.
Køb i DK vs. DE vs. SE – hvad er forskellen?
Transport: trailer, mast eller fragtmand?
Fra Sverige er det typisk en trailer og et par timers kørsel. En 7-meter kabinebåd på bådtrailer kræver C/E-kørekort, eller du hyrer en transportør. Prisen er som regel 1.500–4.000 kr tur-retur, afhængigt af afstand og hvem der trækker.
Fra Nordtyskland er det et større projekt. En båd under 8 meter kan køre på trailer – tjek om båden passer på din eller en lejet trailer, og om motoren kan stå vertikalt under transport. En båd over 8 meter eller en kølbåd er typisk sejlet hjem. Det kræver enten at du sejler selv med besætning, eller at du hyrer en skipper. En professionel leveringssejlads fra Hamburg eller Kiel til en sjællandsk havn koster 8.000–18.000 kr.
Hvis du ikke kender farvandene i den tyske del af Bælthavet, er det pengene værd at betale for professionel levering. Det er langt billigere end en dyr bjærgning.
Faldgruberne som mange ikke ser komme
Besigtigelse på afstand. Du kan ikke vurdere en båd ordentligt fra billeder. Sæt penge af til en enkelt flyrejse og en besigtigelse, inden du betaler depositum. En brugt tysk kabinebåd til 400.000 kr fortjener to timers undersøgelse af en person, der ved, hvad de kigger på.
Sælger er erhvervsdrivende, men fakturerer momsfrit. Det ses. Konsekvensen er, at du skylder dansk moms, uden at vide det, fordi sælgeren ikke har oplyst det. Tjek altid, om sælgeren er momsregistreret, og hvad handelsbetingelserne er.
Sletningsdokumentet fra det tyske register. Ikke alle tyske fritidsbåde er registreret, og reglerne er anderledes end de danske. Er båden under en vis størrelse, er den måske aldrig blevet registreret. Det er ikke nødvendigvis et problem – men du skal vide det, inden du forsøger at registrere den i Skibsregisteret.
Valutakurs og betalingsforhold. Handler du med en privat sælger i Tyskland, vil de fleste have eurobetaling til en tysk konto. Overfør fra din bank i god tid og vær opmærksom på, hvad kursen faktisk koster dig. 1.500 euro kan variere 200–300 kr afhængigt af hvornår du skifter.
Importtjekliste
Brug listen nedenfor, når du er ved at købe en båd i udlandet. Kryds af i rækkefølge, inden pengene skifter hænder.
Importtjekliste – båd fra udlandet
Hvornår giver det mening – og hvornår dur det ikke?
Kort sagt: det giver mening, hvis du leder efter noget specifikt og kan sætte en halv dag af til at gøre det ordentligt. Det dur ikke som en impulsidé, fordi prisen ser god ud online.
Har du aldrig købt båd i udlandet, er Sverige det fornuftige sted at starte. Afstanden er lille, sproget er til at forstå, og sletningsproceduren er standardiseret. Fra Helsingborg til Helsingør er der et Øresund – og ikke meget mere logistik end det.
Tyskland er et større marked med bedre priser og større risiko. Er du tryg ved procedurerne, er det ikke et problem. Går du ind i det første gang uden at kende reglerne, er der nok at gå galt.
Vil du have mere styr på, hvad du skal tjekke på en brugt båd i det hele taget, er vores guide til brugt båd det rette sted at begynde. Og er du usikker på, hvad din nuværende båd er værd inden du handler, giver vores guide til bådvurdering et praktisk udgangspunkt.
Vil du hellere handle herhjemme og undgå told, transport og fremmedsprog, finder du de fleste danske både til salg hos mæglere som BOATERY, hvor handlen sker på dansk og papirerne er til at overskue.
Resten af vejledningerne om køb og salg samler vi i oversigten for køb og salg.